hej

9. oktober

Mød Klaus De fleste, der slår vejen forbi Allan Hansen Automobiler i Daugaard, bider mærke i det med det samme. Fra den første hilsen, der kommer fra en smilende medarbejder, til den fagligt høje indsigt, medarbejderne har inden for hvert af deres felt. Medarbejderne er ansat på deres kompetencer, indsigt og lyst til at møde kunderne i øjenhøjde. Nyeste mand hos i huset er 38-årige Klaus Sørensen. Jobbeskrivelsen hedder Værkfører, og det er en ambitiøs, prisbevidst og omhyggelig mand, Allan Hansen Automobiler har fået inden for døren. - Jeg er glad for at være kommet herud. Det har altid været et sted, man har hørt godt om. Både kvaliteten af bilerne og servicen herude, dette bakkes endvidere op af vores titel som Årets Brugtvognsforhandler 2 år i træk. Nu har jeg været ni år før hos en kollega i branchen, og jeg føler virkelig, at mine værdier og min måde at arbejde på kommer til rette herude, fortæller Klaus Sørensen med et stort smil. Den nye værkfører er gift, far til to børn på fire og otte år og er bosat i Vinding i Vejle. Og så er han en mand, der går op i service, og at man taler sammen. - Det er en perfekt dag for mig på jobbet, når jeg laver bilerne, og kunderne er tilfredse. Ikke så meget hokuspokus. Jeg skal planlægge vores interne proces og klargøring af de indkøbte biler, og vi skal give den rigtige pris for reservedelene, så bilerne står klar ud fra den høje Allan Hansen-standard. Den standard, som har gjort, at jeg er begyndt herude i første omgang, fortæller Klaus Sørensen. Den 38-årige værkfører har kendt til Allan Hansen Automobiler A/S, siden han begyndte som mekaniker tilbage i tiden. - Jeg gik på skole med en ung gut, som var i lære herude, og allerede den gang havde stedet ry for at have biler i særklasse. Det er en beundringsværdig bedrift at holde sådan et ry gennem årtier, og det er derfor, jeg har valgt at skifte herud, fortæller Klaus. Værkføreren tager sig af alle interne reparationer og de opgaver, der hører ind under de seks måneders garanti. En garanti Allan Hansen Automobiler tager meget seriøst, og som kunderne også ved bliver opfyldt. - Jeg er vild med mit arbejde. I min funktion er der en stor berøringsflade med hele huset og de forskellige afdelinger i det. Det er godt for et socialt menneske som mig, og så har jeg nogle gode mekanikere på mit hold. Alt i alt kunne jeg ikke være mere tilfreds, afslutter Klaus Sørensen, der selv blev uddannet som mekaniker tilbage i 2001.